Back on track

Endelig er man noget til den nord-vestligeste del af Argentina og provinserne Salta og Jujuy, en region der staar i kontrast til det flade, lavtliggende, fugtige og tropiske nord-oest. Her er vi i den toerre andesbjerg region, hvor befolkningen primaert bestaar af original indfoedte. Omraadet har derfor helt sit eget traditionelle saerpraeg med et boliviansk tilsnit og sin egen folklore, der goer at det skilller sig ud fra andre dele af Argentina. De storre hojder goer endvidere at der her ikke er saa kvaelende varmt, som der iojeblikket er i det lavtliggende centrale og nordoestlige dele af landet. Det er en region der er meget populaer blandt Argentinske turister, som netop nu, hvor mange netop har faaet sommerferie, oversvommer omraadet.

Jeg befinder mig i turistfavorit byen Salta, der er karakteriseret ved sin traditionel/intime stemning og kolonialarkitektoniske bygninger. Gader og torve er stadig dekoreret med julepynt og lys, da man i modsaetning til Danmark, (hvor alt er pillet ned og gjort klart til nytaar, inden anden juledag er overstaaet) fejrer hellig 3 konger den 5 og 6 januar. Saa vidt jeg husker er det her man giver boernene gaver, da det symboliserer de 3 vise maend fra osterlands, opsoegning og tilbedning af jesusbarnet.

Jeg ankom til Salta et par dage foer nytaar og indlogerede mig paa et international hostel med mange europaeiske backpackere. Man maa indroemme, at man efterhaanden er ved at vare lidt treat af hostelkulturen og de mange engelsktalende backpackere, der har travlt med at se hele sydamerika paa saa kort tid som muligt. Folk kigger forundret paa en, naar man fortaeller at man har taenkt sig at bruge alt sin tid i Argentina for at komme i dybden. Heldigvis er der ogsaa argentinske bacpackere, som man ikke ender helt distanceret fra sproget og lokalkulturen. Hvad jeg allerede nu elsker ved argentinere, selv om det er fejlagtigt at tale om hele befolkningsgrupper under et, er deres lette tilgaengelighed. De er meget lette at falde i snak med og de har en meget behagelig inkluderende attitude der goer at man foeler sig velkommen. Der er ikke de samme barrierer for social kontakt mellem mennesker, hvilket man ogsaa kan observerer i det offentlige rum (busser, supermarked osv.) hvor folk let falder i konversation med hinanden, uden rigtig at se hinanden an.

Nytaarsaftens dag var jeg i tvivl om hvor jeg skulle tilbringe nytaarsaften. Jeg har et lidt anstregt forhold til arrangerede, forventningsopbyggede fester som f.eks nytaarsaften. Skulle jeg bare gaa rundt i byens gader og observerer, eller skulle jeg deltage i hostellets festarrangement med “all you can eat” barbeque, picadas, fri bar og champagne. Jeg gad det ikke, en masse engelsktalende backpackere, der drak sig stive og hvor man hoejst indledte en overfaldisk relation for en aften. Alligevel valgte jeg at tilmelde mig arrangementet og laegge min “paa dagen” skeptiske indstilling/tilgang paa hylden.

Det var byens tre internationale hostels der havde slaaet sig sammen om at lave festen og da den foregik paa en af de to andre hostels, var der faellesafgang ved 20 tiden fra mit hostels receptionsstue. Da jeg kom derned ved 20:30 tiden, havde majoriteten forladt receptionsstuen. Der sad en middelaldrende mand og en yngre dame og talte om deres respektive rejser. Jeg satte mig ved siden af dem, og der gik ikke laenge foer de inkluderede mig i samtalen og spurgte hvor jeg var fra. De var begge argentinere fra Buenos aires der uafhaengigt af hinanden, var paa ferie i det nordlige Argentina. Tandlaege studerende Augustina rejste sammen med sin psykologistuderende venninde Carla, og skulle for forste gang fejrer nyrtaar vaek fra familien. Adolfo arbejdede i olieindustrien, han rejste alene og  ligesom for pigernes vedkommende, er det hans foreste gang i det nordlige Argentina. De skulle alle tre ogsaa til festen og i loebet af ingen tid havde vi dannet en 4-kloever, der betoed at vi tilbragte hele nytaarsaften sammen.

Festen foregik paa en dunkel belyst openair-baggaard med swimmingpool, hvor folk sad i smaa grupper ved de seperat opstillede traeborde. Pigerne fortalte hvordan det var deres foerste rigtige rejse paa egen haand og at de aldrig havde vaeret uden for Argentina, men at de godt kunne taenke sig at rejse til det sydlige Europa. For Carlas vedkommende var det isaer Paris og det urbane parisiske bohemeliv der var hendes stoerste oenske, noget der ikke er helt fjernt fra BA, da der er visse storbykulturelle lighedspunkter mellem de to byer bl.a via tangoen. Det slog mig at stort set samtlige de Argentinere jeg har talt med, enten havde vaeret eller oenskede at rejse til syd-europaeiske lande som Spanien, Italien og Frankrig. Men det er jo ganske naturligt, da de har deres kulturelle roedder, familiemaessige relationer og sproglige faellesskab med denne del af Europa.

Et andet omraade hvor man maerker de staerke baand til det sydlige Europa er inden for det tradtionelle argentinske koekken, der bygger paa komponenter fra baade det franske, spanske og italienske koekken, snarre end det latinamerikanske. Oven i dette kommer den absulutte konge og omdrejningspunkt i det argentinske koekken; The beef, oksekoedet, carne de vaca, asadoen. Argentina har verdens stoerste forbrug pr indbygger af boefkoed, med et aarsforfrug paa 68 kg pr indbygger. De store aabne fertile greasstepper i pampasregionen har givet perfekte forudsatninger for opdraetningen af et stort antal dyrehold, der har bidraget til opbygningen af en kaempe eksport industri, verdens trejde stoerste efter Brasilien og Australien. Boefen er dermed meget mere end bare et stykke mad, men et grundelement i den argentinske kultur og  selvforstaaelse. Kaempe landarealer er gennem historien blevet indrettet til kvaegdrift, som igen har forbindelse til en betsemt karateristisk bonde/macho/goucho livsform. Dermed har koedproduktionen haft  indflydelse for udviklingen af  en livstil paa pampaen, som har en vigtig plads i den nationale selvforstaaelse.

Saaledes stod den ogsaa paa god grillet argentinsk boef, denne nytaars aften, der dog lod vente paa sig, da det er vigtigt at koedet tilberedes paa den rigtige maade. Tilberednings reglerne ved grilning, er til for at optimerer smagsoplevelsen af koedet saa meget som muligt. Det skal bl.a grilles i slow-tempo mindst to timer, placeres i et saerlig forhold og afstand fra kullet og salt er den eneste tilsaetningsingrediens i Argentina, hvor man hverken tilsaetter krydderier eller marinade.

Da klokken havde passeret de 23, kom de store dejlige saftige stykker koed paa bordet. Pigerne sad og sms’ede med Buenos aires, da den mystiske tidszone inddeling goer at BA er en time foran Salta-regionen. Endnu engang noed jeg selskabet med disse vidunderlige argentinere. Vi kendte ikke hinanden for faa timer siden, nu sad vi til bords med hinanden,  morede og hyggede os som om vi var et indgroet venneselskab, der havde kendt hinanden i en laengere aarreakke. Alle 3 var dejlige, men Carla skilte sig saerligt ud med sin ligefremme belevende engagement. Hendes stilede urbane attitude, lige afkortede pandehaar og farvestraalende pandetoerklade i perfekt supplement til frisuren, var med til at fremhaeve hendes karisma. Det var intenst at foere dialog med hende, hendes belevenhed, glimt i oejet og energiske glade respons naar man sagde noget, var med til at sprede enormt gode vibes.

Saaledes bevaegede man sig ind i det nye aar i varmt selskab og med en fraader over det saftige saltede oksekoed. Taknemmelig over for aaret der gik og et haab om et fredeligt og kaerlighedsfyldt 2009 til alle, blev der skaalet i champagne og skaevet mod himlen og stjernerne.

PS! Vil ligeledes benytte lejligheden  til ( lidt forsinket), at oenske alle der har forvildet sig ind paa denne blog, et godt aar 2009!!!

Tags: Argentina, asado, nytaar, Salta